Ilha Grande, Brasilien: Sydpa mod Ilha Grande 
  Mandag den. 10-05-2004

Vi var tidligt oppe for at pakke rygsækkene, så vi kunne tage en af de første busser mod Angora Dois Reis, hvorfra vi skulle sejle ud til øen Ilha Grande.

Vi delte en taxi ud til busstationen med en tysk pige og en fransk fyr, så det blev en billig tur, 14 reais i alt. Vi skulle tidligt af sted, hvis morgentrafikken skulle skabe problemer. Vi kom dog frem i god tid og kom med en bus allerede klokken 11. Vi havde kun en kort tur foran os - 2 1/2 time.

Vi havde hørt at båden ud til Ilha Grande først afgik klokken 15.30, men vi fandt en uofficiel bad, der sejlede 14.30, så den snuppede vi. Det kostede 5 reais pr person.

1 time og 20 minutter senere var vi ude ved paradis-øen, hvor det ikke var svært at finde logi, da vi havde mødt flere personer om bord på båden, som tilbød billige pusadaer. Vi valgte et sted, Ilha Grande Pousada, hvor de talte engelsk, og hytterne så rene ud. Derudover var der også en velkomstdrink, deres national drink "Caprinihi", morgenmad, kajak og snokeludstyr inkluderet i prisen - 40 reais pr nat.

Den tyske pige havde set flere steder, inden hun havde bestemt sig for samme sted som os, da det var det bedste på øen.

Vi havde ikke spist siden morgenmaden, så klokken 17 var vi ved at være godt sultne. Vi fandt en lille restaurant ved stranden, hvor alle retterne var til to personer. Vi valgte kylling med skinke og ost, som smagte rigtigt godt. Det kostede 50 reais, som jo er meget billigt.

Det er meget normalt at restauranter tilbyder retter til to personer. Hvis man spiser alene, kan man dog bede om, at retten kun skal være til en person, hvor man så betaler 60% af prisen.


Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)