|
|
|
Vi landede som sagt i Rio til planlagt tid klokken 7 om morgenen. Vi havde ikke bestilt ankomstpakke hjemmefra, så vi "gik i krig" med det sammen.
Først skulle vi have vekslet nogle penge, da vi kun havde dollars med. Vi fandt en ATM i lufthavnen, men det viste sig, at den ikke ville godtage vores kort. Heldigvis havde vi taget dollars med, så vi vekslede nogle af dem, så vi kunne komme ind til byen, finde et hotel og en bank.
I forhallen i lufthavnen står en masse små "boder", hvor der sidder meget ivrige piger, der kan hjælpe med en taxi. Man skal jo aldrig tage imod det første det bedste bud, hvilket vi heller ikke gjorde. Med nogle smil og lidt stædighed kommer man langt, så det lykkedes os at prutte taxiprisen ned fra 60 til 40 reais.
Vi blev kørt hen til Copacabana, som nok er den mest kendte strand i verden. Vi lod mere eller mindre chaufføren bestemme hvilket hotel, vi skulle sættes af ved, da vi ikke orkede at bruge timer på at lede efter et godt og billigt hotel. Det kostede 168 reais inkl. morgenmad, pool og ac. Normalt kostede et dobbeltværelse 300 reais, men pga. lavsæson er priserne noget billigere.
Efter at have fået bagagen op på værelset, skyndte vi os op til poolen, der lå på taget. Poolen var lidt lille og med udsigt til Copacabana, så stranden så meget mere tiltrækkende ud. Vi skyndte os ned til stranden, hvor kæmpe hoteller og skyskrabere dannede baggrunden. Langs stranden ligger små kiosker, hvor man kan købe mad og nyde en frisk kokosnød, som kun koster 1,5 reais, hvilket svarer til 3-4 kroner.
Nede på stranden er der mange sælgere, som vandrer op og ned af stranden hele tiden. De sælger alt fra tøj til hummere. Honny købte en Ronaldo T-shirt til 20 reais efter hård forhandling.
Der var meget store bølger, så der var sat skilte ud langs vandkanten, hvor svømning blev frarådet, så vi gjorde det samme som de indfødte - gik langs stranden.
Brasilianere motionere rigtig meget på trods af varmen. De går, løber og cykler, hvilket foregår på stranden eller på promenaden.
Efter at have slappet af gik vi ud for at finde en ATM for at hæve penge. Det blev temmelig hurtigt en frustrerende kamp, da alle automater og banker afviste vores kort. Da vi var lige ved at opgive, kom der heldigvis en bankassistent, der vidste at CityBank var den eneste bank i hele Rio De Janeiro, der arbejder med visa internationalt. Kun her er det muligt at få kontanter. På restauranter og i butikker kan man dog nemt bruge sit visa kort.
Endelig lykkedes det os at hæve penge, men Honny kunne stadig ikke bruge sit kort. Jeg havde ingen problemer, så vi fik i det mindste lidt flere penge at gøre med...
Om aftenen fandt vi en lille restaurant at spise på, som også var meget billig. To kæmpe portioner mad, vin og vand kostede kun 50 reais. Først efter at vi have spist kunne vi begynde at mærke tidsforskellen. Det blev straks svære at holde øjnene åbne, og klokken 20.40 måtte vi opgive kampen og ligge os til at sove.
|
|
|
|