|
|
|
Veludhvilede og klar til en tretimers mountainbiketur blev vi hentet kl. 9.30.
Transport frem og tilbage, leje af mountainbike, hjelm og forsikring koster 67 pesos pr. person.
Vi kørte ikke direkte oppe i bjergene med ved foden af dem. Det var helt utrolig smukt landskab, vi kom forbi. Nogle steder mindede det lidt om Indien, da vi skulle passere fritgående heste og køer, der gik og græssede her oppe i højlandet.
Det var en hård tur og på vej op ad en bakke, trådte Honny så hårdt i pedalerne, at kæden sprang. Heldigvis havde vores guide en mobiltelefon med, så vi fik kørt en ny mountainbike ud.
Da vi var halvvejs, holdte vi en pause, hvor vi klatrede op ad et bjerg for at nyde udsigten. Honny havde masser af energi, så han fortsatte til toppen af bjerget, mens jeg gik på udkig efter skeletter, som lå overalt i græsset.
Vores guide fortalte, at det var heste- og koknogler. De var ikke blev dræbt af dyr, men døde af alderdom og spist af fuglene. Pumaer og vildsvin levede kun omme på den anden side af bjerget.
Vi kom derfra med hestetænder fundet i et kranie og en hov -skal have fundet en måde at få det igennem tolden på :)
Tre timer senere, 24 kilometer og trætte i benene var vi endelige tilbage :o)
Efter at have fået noget at spise og et hvil på hotellet var vi på benene igen og nede i byen for at shoppe og kigge.
Receptionisten på vores hotel havde anbefalet en restaurant med underholdning hver aften, musik og dans, så der tog vi hen for at spise aftensmad. Det var egentligt rigtigt billigt. 2 store steaks, igen :o), 2 alt for store skåle med salat, brød, vin, vand og cola kostede 48 pesos, meeen der var lige nogle, der havde glemt at fortalle os, at man skulle betale 20 pesos for underholdningen. Pludselig var det slet ikke så billigt.
Videre på barer bagefter med formålet om at prøve at holde lidt igen, da vi bliver så hurtig fulde her, da vi er oppe i højderne. Men det kan være svært at holde igen, når der er mere alkohol i drinksene, end der er eksempelvis sodavand ;o)
Vores hotel ligger lige overfor casinoet, så på vej hjem måtte vi lige et smut forbi og prøve lykken - desværre var heldet ikke med os.
|
|
|
|