|
|
|
Kl. 9 præcis blev vi hentet og kørt ud til en ranch, hvor Enrique, ejeren af stedet , bød os på morgenmad.
Ranchen var ikke så stor, som vi kender det fra Dallas, men et hyggeligt lille sted. Foran huset var der en terrasse, hvorfra vi havde udsigt over en lille pool og en mark, hvor der gik en plag og to lamaer. Enrique havde i alt 15 heste, som gik på en mark et stykke fra ranchen. Derforuden var der også en del hunde - en af dem havde kraft, så den så ikke for godt ud. Det så ellers ud til, at der blev passet godt på dyrene.
Vores guide, Gemma, var heldigvis en pige fra Skotland, så snakken flød. Dejligt at møde en der taler engelsk.
Hestene her har deres eget udseende. Dem vi red på lignede lidt en fortidshest med stort hoved og små ører:) Når det er sagt, skal det lige siges, at de var utrolig godt velopdraget. Så Honny klarede turen i fin stil i skridt, trav og lidt galop til sidst. Han havde kun et lille uheld med et træ. Det kan være svært at styre og dukke sig samtidig, så han fik et par skrammer i hovedet efter at have passeret nogle lavt hængende grene.
Derforuden havde vi om natten haft besøg af nogle myg, hvoraf en af dem havde stukket Honny på øjenlåget, så nu lignede han lidt en hjemvendt soldat ;o)
Vi red for foden af Andesbjergene og forbi marker, hvor der dyrkes tobak, som er en vigtig afgrøde heroppe nordpå. Kæmpe store marker dyrkes og plejes ved håndkraft. Der er kun maskiner til at pløje jorden, resten gøres pr. hand - sikke et arbejde.
Solen bagede ned på os, så vi var blevet temmelig røde, da vi drejede ind på ranchen igen. Her ventede os en kæmpe frokost med grøntsager, salater, kartoffelsalat, brød, vin og virkelig god grill mad. Det smagte fantastisk - krydrede pølser og vildt lækre møre stykker kød.
Af grøntsager spises der meget rødbeder, gulerødder, tomater, majskolber, kål og salat.
Kartoffelsalaten laves med små stykker æg, og kartofler skåret i tern.
Vi fik også tilbudt blodpølse igen. Den er de helt pjattede med i Argentina. Nu har vi fundet ud af, at den laves af kun blod og grisefedt - sååå nej tak :o)
Godt mætte holdt vi siesta sammen med de andre på ranchen, inden vi blev hentet og kørt tilbage til byen, hvor vi gik på jagt efter flybilletter fra Salta til Buenos Aires.
Det var lidt lettere sagt end gjort, da mange afgange var helt udsolgte, så vi kom på venteliste til en afgang søndag eller mandag.
Dernæst gik vi hen til gaden med de mange rejsearrangører, hvor vi bestilte en raftetur til dagen efter. Her koster en 2 timers raftetur med frokost kun 80 pesos - billigt i forhold til Mendoza.
Til sidst tog vi en taxi hen til et hostel, som ifølge Lonely Planet skulle arrangere pub crawls. Da vi nåede derhen, viste det sig, at hostellet havde lukket p.g.a. ombygning :( Meeen, vi fandt ud af, at dette område, Balcarse, er spækket med barer og restauranter - igen noget som Lonely Planet mangler at følge op på).
Efter et velfortjent bad var vi klar ved 21.30 tiden til at tage tilbage til området med barerne og restauranterne. Det er også først på denne tid af døgnet, at en argentiner bevæger sig ud for at finde aftensmad.
For kun 50 pesos fik vi 2 store hovedretter (lasagne og steak), brød og snackstænger med dip, 2 colaer og en flaske rigtig god vin. Kan det gøres ret meget billigere :O)
Videre på bar faldt vi i snak med 2 piger fra England. Drinksene flød over skranken i en strøm. En stor fancy cocktail med 8 cl. alkohol koster 8 pesos, En lille øl koster 3 pesos. Skål eller Salud :o)
|
|
|
|