Jan Tovgaard |
Nedenfor kan i klikke og se alle mulige sjove detaljer om mig.
Jeg modtager gerne breve fra Jer derude, så fat tastaturet og skriv straks!
Min email er: jantovgaard@yahoo.dk |
|||||||
Et par ord om mig selv... | |||
Hejsa alle! | |||
Jeg hedder Jan og er den ene halvdel bag denne hjemmeside. I dag bor jeg i Århus men kommer oprindeligt fra Vejle, hvor jeg også har taget min uddanelse som Datamatiker på EDB-skolen. Inden jeg startede på min uddannelse, var jeg et smut i London, hvor jeg i 4 måneder arbejdede sammen med unge fra hele verden på et hostel i det centrale London. Der var dog også god tid til fest og udforskning af London by day and night. Ja, som du nok har gættet, er Mette min kæreste:o) Vi mødtes i starten af december 2000 på diskoteket Buddy Holly i Århus og har lige siden været kærester. Du kan læse mere om hende ved at klikke på Mette under "om os". Jeg har boet i Århus siden 1999, hvor jeg startede med at bo i et skummelt kælderværelse. Siden flyttede jeg hen i et hyggeligt bofællesskab på Frederiksbjerg i Århus. Bofællesskabet var lige mig, og sammensætningen var noget nær perfekt. I næsten 2 år boede jeg i bofællesskabet og havde en utrolig spændende tid. I dag arbejder jeg ved EG Data Inform, hvor jeg har været ansat siden 2002. Inden da har jeg arbejdet i forskellige IT-firmaer og har bl.a. været udstationeret i Polen i kortere perioder. En af mine store lidenskaber er at rejse og opleve verdenen. Min første længere rejse gik til USAs vestkyst, og det var nok her min rejselidenskab for alvor blev vækket. Jeg elsker oplevelser som er fremmede fra den danske kultur - faktisk jo mere anderledes destro bedre! Oplevelser som at bestige bjerge, aktive vulkaner, dykke og bo hos stammefolk langt ude i junglen synes jeg er meget spændende. 2 uger på Gran Canaria og dasen ved stranden dagen lang ligger slet ikke til mig! Efter få timer vil jeg føle mig rastløs og begynde at kede mig. En rejse skal for mig indeholde så mange forskelligeartede indtryk og oplevelser, gerne med et fysisk element involveret. Når vi ikke er ude at rejse bruger jeg meget af min fritid på kæresten og vennerne. Jeg er instruktør i Århus Studenter Roklub og har roet i adskillige år. Jeg studerer spansk og elsker en god fodboldkamp - helst med VB eller landsholdet. Jeg elsker som sagt fysisk udfoldelse og dyrker derfor også blandt andet spinning, styrketræning og rulleskøjtehockey. Fest og en kold øl for at fejre weekenden, går jeg ikke af vejen for:o) | |||